onsdag den 1. februar 2012

Dødsforkølelsen

Mere end 14 dage er der gået, og jeg er endnu ikke sluppet af med den dødsforkølelse, min elskede søn har hevet med hjem fra basillebomben (læs: vuggestuen). Den har været så led, at jeg ikke husker, at snot, hoste og smerter i ører og tænder (hvor f***** kom det fra?!) nogensinde har villet mig så meget ondt før. Smerterne har nu langt om længe fortaget sig og bor nu kun i mit hoved sammen med al snotten, men resten af kroppen er ved at være ovenpå. TAK PENCILLIN, I LOVE YOU!

Jeg troede slet ikke, at man som voksen rigtig var i målgruppen for andet end alm. forkølelse af forskellig art. Troede at betændelsestilstand var forbeholdt juniors stakkels mellemører, men hvor tog jeg dog fejl. Mine bihuler har i den grad været imod mig. AV AV AV! Junior er egentligt ret sej, at han ikke beklager sig mere, når mor er nærig med børne Panodilen, for shit, hvor gør det ondt, når forkølelsen finder ørerne, som eneste udvej!!!

Nå, men nok om snot. Efter sygedage, sløj weekend og kursusdage på masser af piller (jep, jeg var hende den blege og nasale), så er jeg tilbage igen og satser på indlæg med lidt hyppigere frekvens.

Dødsforkølelse, YOU R.I.P.!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar